Bliv støttemedlem

Har du lyst til at støtte os i arbejdet med Viborg Domkirkes Kor (VDK), kan du blive støttemedlem.

Det koster minimum 100 kr. om året at være støttemedlem i foreningen Viborg Domkirkes Kor. Indbetal 100 kr. (eller gerne mere) til reg. nr. 9255 kontonr. 6269159829 i Nordea Bank.

Som støttemedlem får du gratis adgang til korenes koncerter og arrangementer i Domkirken og Sognegården, ligesom du vil modtage en reminder på mail for koncerter i Viborgs kirker.

 

Bliv sponsor

I en forening som VDK er vi afhængige af et godt netværk og dermed en kreds af virksomheder, der har lyst til og interesse i at gøre noget for sagen

Som sponsor for VDK bidrager du til udviklingen af et musikalsk alternativ på højt niveau for børn, unge og voksne i Viborg og omegn. For at sikre de bedste vilkår for denne udvikling, søger vi kontakt til offentlige og private virksomheder, der vil støtte VDK.

Man kan blive sponsor ved årligt at indbetale minimum 1.000 kr. Desuden er der mulighed for individuelle aftaler om sponsorater til forskellige formål, som aftales individuelt med de enkelte sponsorer. Et typisk sponsorat kunne eksempelvis være støtte til korenes udlandsture, workshops, udvikling af hjemmeside, ekstern sangundervisning mv.