Højskoleeftermiddage i Sognegården

BegivenhedDato

Højskoleeftermiddag

Sognepræst Marianne Koch, Viborg Domkirke: ”Lyset, som mørket ikke kan få bugt …

18. dec 14:30
16:30
18. dec 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Nytårsfest. Vi ønsker hinanden godt nytår og synger de sange, der hører årsskiftet …

8. jan 14:30
16:30
8. jan 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Sognepræst Leo Toftgaard, Nr. Nissum: ”Kaj Munk i tidens malstrøm – fra …

15. jan 14:30
16:30
15. jan 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Teolog og viceforstander på Løgumkloster Refugium Kirsten Bjerrum, …

22. jan 14:30
16:30
22. jan 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Ingeniør Hans Christian Willumsen, Viborg: “Arbejdet for internationale …

29. jan 14:30
16:30
29. jan 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Vi spiser en dejlig vintermiddag sammen og derefter vil sognepræst Kirsten Greve, …

5. feb 12:00
15:30
5. feb 12:00 -
15:30

Højskoleeftermiddag

Tidl. forstander på Seniorhøjskolen og komponist Erik Sommer, Nr. Nissum: ”Den, …

19. feb 14:30
16:30
19. feb 14:30 -
16:30

Højskoleeftermiddag

Leder af Barnets Blå Hus Ole Smed, Aars: ”Børn skal være børn”.

26. feb 14:30
16:30
26. feb 14:30 -
16:30
Billede fra en højskoleeftermiddag

Tirsdag den 18. december kl. 14.30

Sognepræst Marianne Koch, Viborg Domkirke:

”Lyset, som mørket ikke kan få bugt med”.

I fortællinger, salmer, sange og musik vil vi lytte os ind på lyset.
Julen falder i den mørke tid – men mørket kan også være indeni og mellem os.
Børnekoret ved Viborg Domkirke, under ledelse af korleder Karin Antonsen, medvirker.


Tirsdag den 8. januar kl. 14.30

Nytårsfest.

Vi ønsker hinanden godt nytår og synger de sange, der hører årsskiftet til. Musiker Erik Hjort, Viborg medvirker. Chefredaktør Lars Norup, Viborg Stifts Folkeblad:
”Journalistikkens nødvendighed”.

Hvorfor skal vi ikke lade sociale medier tage over, men holde fast i journalistik som en grundpille i det danske demokrati? Hvorfor er mediehuset Viborg Stifts Folkeblad med til at fastholde fællesskab og kultur i Viborg kommune?
Med eksempler fra det virkelige liv vil Lars Norup belyse disse spørgsmål.


Tirsdag den 15. januar kl. 14.30

Sognepræst Leo Toftgaard, Nr. Nissum:

”Kaj Munk i tidens malstrøm – fra systemkritiker til nationalsymbol”.

I 1924 blev cand.theol. Kaj Munk udnævnt til sognepræst i Vedersø sogn, hvor han virkede som præst, indtil han natten til den 5. august 1944 blev myrdet af Gestapo.
Vedersø sogn var ikke stort nok til at holde denne urolige sjæl beskæftiget. Kaj Munk blev en kendt dramatiker, og så blandede han sig som avisskribent og meningsdanner i alt mellem himmel og jord.
Tyverne og trediverne var polariserede og turbulente. Det var på mode at være ekstrem. Fronterne mellem de politiske ideologier blev trukket meget skarpt op. Ind i den tid talte Kaj Munk, og han placerede sig på den nationalkonservative fløj og som demokratiskeptiker.


Tirsdag den 22. januar kl. 14.30

Teolog og viceforstander på Løgumkloster Refugium Kirsten Bjerrum, Løgumkloster:

”På oldemors tid” – en fortælling i billeder, ord og musik.

En dejlig sommerdag i 1871 kom Edel-Marie til verden på en gård i Thyholm og efter barndommen her, fik hun sit hjem rundt om i Danmark.
Gennem fortællingen om hendes liv som barn, ung pige, lærerkone, mor og bedstemor tegner Kirsten Bjerrum et billede af kvindeliv og hverdagsliv, som det formede sig for mange kvinder på hendes oldemors tid.


Tirsdag den 29. januar kl. 14.30

Ingeniør Hans Christian Willumsen, Viborg:

“Arbejdet for internationale organisationer har givet oplevelser på lossepladser”.

Konsulentarbejde for internationale organisationer som FN, Verdensbanken, Danida, Clinton Foundation og firmaer i 40 lande med forskellige politiske og administrative systemer har givet mange spændende oplevelser. Fagligt ja, men ikke mindst mødet og arbejdet med folk fra vidt forskellige kulturer, med et persongalleri, der spænder fra ministre til dem, der bor i skure på lossepladserne og må gå rundt i affald for at finde materialer, de kan sælge for at få til livets ophold.


Tirsdag den 5. februar kl.12.00

Vi spiser en dejlig vintermiddag sammen og derefter vil sognepræst Kirsten Greve, Vinkel fortælle om Kyndelmisse, om vejrvarsler, mundheld og om, hvordan næste års lys blev indviet i kirken og lærer og tidl. efterskoleforstander Hans Jørgen Lysholm, Viborg vil belyse kyndelmisse i billeder og musik.

Vi slutter af med at drikke eftermiddagskaffe.

Deltagelse i arrangementet koster 150kr., som betales ved tilmelding. Tilmelding senest 29. januar.


Tirsdag den 19. februar kl. 14.30

Tidl. forstander på Seniorhøjskolen og komponist Erik Sommer, Nr. Nissum:

”Den, som mærker, at græsset gror…”.

Et højskoleforedrag med sange og fortælling om historierne bag sangene, om begivenheder og folk, der gennem årene har haft noget på hjerte; anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer.
Højskolesangbogen er historie og poesi og en samling værdifulde beskrivelser af, hvad der er væsentligt, og som har værdi for os som mennesker.
Den der synger, er aldrig alene, og når man hører noget sammen, kommer man til at høre sammen.


Tirsdag den 26. januar kl. 14.30

Leder af Barnets Blå Hus Ole Smed, Aars:

”Børn skal være børn”.

I Barnets Blå Hus kommer børn, som er vokset op i en familie, hvor der har været eller stadig er misbrug af enten alkohol eller stoffer.
I Barnes Hus kan børn møde andre børn med samme problemer, som de selv kæmper med. De kan komme med i en børnegruppe og få nye venner. I Barnes Hus lærer børene at passe på sig selv og lærer at have det sjovt og hyggeligt.
Ole Smed fortæller om arbejdet med at hjælpe disse børn.
Barnets Hus er en del af Blå Kors Danmark.


Højskoleeftermiddage

Et spændende og alsidigt program venter deltagerne i Højskoleeftermiddagene i Sognegården.

Programmets indhold er af vidt forskellig karakter. Højskoleeftermiddagene henvender sig til alle, som ønsker at være med i et fællesskab og som har interesse for at høre om kristendom, samfundsforhold, natur, kultur og kunst gennem foredrag, billeder, sang og musik.

Højskoleeftermiddagene finder sted tirsdage fra kl. 14.30 til kl. 16.30, i Sognegården ved Viborg Domkirke. Deltagelse i arrangementerne koster 40 kr. inkl. kaffe og hjemmebagt brød. Enkelte tirsdage er tidspunkt og pris ændret - se programmet.

Henvendelse vedrørende Højskoleeftermiddagene kan rettes til kirke- og kulturmedarbejder Bodil Frøsig, Sognegården, Stænderpladsen 3, 8800 Viborg, tlf. 87 25 52 58 eller kirkeogkultur@viborgdomsogn.dk

I forbindelse med arrangementerne er det muligt at blive hentet på egen bopæl, nærmere oplysninger hos ovenstående.