Viborg Domkirke fortæller bibelhistorie

24.10.2018 kl. 17:00 - 18:00

Vi bruger Skovgaards fresker som udgangspunkt for at fortælle Bibelens historie fra A til Z.

<- Tilbage

Forbønsgudstjeneste 28. oktober kl. 16.30

Clement Dachet

Mange steder i verden forfølges kristne på grund af deres tro. Det er baggrunden for, at der den 28. oktober 2018 for femte gang afholdes forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne i Viborg Domkirke.

Clement Dachet, der er født og opvokset i Nigeria, og som nu bor i Danmark, vil medvirke i gudstjenesten. Han arbejder som partnerkoordinator i den folkekirkelige organisation Mission Afrika, hvis missionsindsats har været væsentlig for udviklingen af den lutherske kirke i Nigeria. På baggrund af et nyligt afholdt besøg i Nigeria vil han fortælle nyt om situationen. Under gudstjenesten vil der blive samlet ind til projekter i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria via Mission Afrika.

Gudstjenesten indledes med en procession, hvor mennesker fra en række forskellige lande bærer lys op gennem kirken. Der vil i løbet af gudstjenesten blive bedt for kristne i forskellige lande. Peter Fischer-Nielsen, der er stiftspræst for økumeni, mission og religionsmøde prædiker. Der vil desuden være musikalske indslag. Blandt andet vil beboere fra Udrejsecenter Kærshovedgård medvirke med sang.

Det er stiftsudvalget for økumeni, mission og religionsmøde i Viborg Stift, der står bag gudstjenesten. Udvalget håber, at mange fra hele stiftet vil tage del i gudstjenesten.   

Peter Fischer-Nielsen