Højskoleeftermiddag

11.12.2018 kl. 14:30 - 16:30

Dramaturg og fortæller Lisbeth Weitemeyer, Ebeltoft:

”Så er det jul igen”.

<- Tilbage

Viborg Domkirke søger ny første-kirketjener

Se stillingsopslag og arbejdsbeskrivelse her


Uddeling af overskud fra Dom-Caféen

Dom-caféen har haft endnu en god sæson og har i år uddelt i alt 35.000 kr. til en række lokale initiativer. Kirke- og kulturmedarbejder Bodil Frøsig og frivillig i Dom-caféen Annelise Søndergaard havde inviteret en repræsentant fra hver af projekterne til kaffe og kuvertoverrækkelse. Pengene doneres med den betingelse, at de ikke må indgå i den daglige drift, men skal bruges på give tilbuddenes brugere en god oplevelse, der ikke normalt er råd til.

Jane Lindhardt Madsen modtog på vegne af Krisecenter Viborg 10.000 kr. Krisecenteret yder beskyttelse og omsorg til voldsramte kvinder og deres børn.

Kirkens Korshær Viborg (som ikke kunne være repræsenteret i dag) modtog 10.000 kr. Kirkens Korshær driver i Viborg en varmestue og laver socialt arbejde blandt de mest udsatte mennesker i byen.

Tina Overgaard modtog på vegne af Tuba Viborg 5.000 kr. Tuba hører under Blå Kors, og er et tilbud om støtte og vejledning til unge, der er vokset op i hjem med misbrug.

Marianne Rasmussen modtog på vegne af Børnegrupper 5.000 kr. Børnegrupper hører til på Center for Mestring og er et samarbejde mellem Viborg Kommune og den regionale psykiatri. Tilbuddet retter sig mod børn af psykisk syge forældre.

Merete Bøye modtog på vegne af Viborg Domsogns Menighedspleje 5.000 kr. Menighedsplejen yder bl.a. jule- og konfirmationshjælp til værdigt trængende i sognet.