Når vi mister

Når vi mister et menneske, vi elsker, har vi brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

Hvem anmelder begravelse/bisættelse?

Alle dødsfald skal anmeldes til det sogn, afdøde havde bopæl i ved sin død.

Hvis den afdøde var medlem af folkekirken, skal der ske en jordpåkastelse. Læs mere om ritualerne længere nede på denne side. Der skal træffes aftale om sted for den kirkelige handling, om hvilken præst, der skal foretage handlingen, og om det skal være en begravelse eller en bisættelse, før der kan tastes en anmodning om en kirkelig handling.

Anmeldelse af dødsfaldet/anmodning om en kirkelig handling  skal nærmeste pårørende sørge for. De nærmeste er ægtefælle, voksne børn og forældre. Er der hverken ægtefælle, voksne børn eller forældre, kan øvrige familiemedlemmer anmelde dødsfaldet — brødre, søstre, nevøer, niecer og voksne børnebørn.

Find anmeldelsen/anmodningen her.

Anmodningen behandles i det sogn, afdøde boede i ved sin død.

Har I brug for hjælp til anmodningen kan kordegnekontoret kontaktes.

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Inden handlingen har de nærmeste pårørende en samtale med den præst, der skal forestå begravelsen/bisættelsen. Her fortæller de pårørende om livet sammen med den, der er gået bort, den kirkelige handling snakkes igennem, og der vælges salmer. I heldigste fald har den afdøde udtrykt ønsker om handlingen.  

Begravelsen/bisættelsen starter i kirken/kapellet med bøn, salmer, tekstlæsning og evt. en tale om den afdøde. Hvis I har specielle ønsker til salmer eller andet, kan I tale om det til den forudgående samtale.


Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.


En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet. Senere  kan pårørende samles igen ved nedsættelsen af urnen.


Viborg Domkirke ejer sammen med 4 andre bykirker Viborg Kirkegård. Kirkegården ligger på Gl. Skivevej 7.

Dødsattest

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge indberette dødsfaldet elektronisk, og der kan efterfølgende udstedes en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra.

Hvor kan handlingen finde sted?

En person, der ved sin død boede i Viborg Domsogn, kan blive begravet/bisat fra Viborg Domkirke, Viborg Kirkegårdskapel og Viborg Sygehuskapel.

Det samme kan de, der har haft en tilknytning til Viborg Domkirke. Tilknytning kan være, at afdøde tidligere havde boet i Viborg Domsogn, var sognebåndsløser eller lignende.

Jordpåkastelse

Jordpåkastelse er en central del af begravelsesritualet i folkekirken. Ved både en begravelse og en bisættelse kaster præsten jord på kisten tre gange, mens afdøde tiltales med ordene: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå". De tre små skovlfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv. Og de skal minde os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt. At Gud er med os i livet, i døden og i det evige liv.

Det betyder, at vi er født som jordiske mennesker. Vi er skabte af Gud, som hele den jordiske verden er det. Med til at være et jordisk mennesker hører, at vi engang skal dø og vende tilbage til jorden. Vi er en del af det biologiske kredsløb.

Men vi er mere end jord, siger det kristne menneskesyn. Vi er også åndelige mennesker, fordi Gud har skabt os i sit billede. Troen på Jesus' opstandelse giver os håb om, at også vi skal opstå fra de døde. Vi kan ikke vide til hvad eller hvordan. Men ligesom Jesus lagde sit liv og sin død i Guds hånd, kan vi gøre også det.

Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen inde i kirken, og ved en begravelse foregår det ude ved graven.