I fem år har Merete Bøye været sognepræst ved Viborg Domkirke i et langvarigt vikariat for Christian Langballe, som har siddet i Folketinget.
Nu, hvor Christian kommer tilbage, har Merete søgt og fået en ny stilling som præst ved Hobro Kirke. Hun forlader sin stilling hos os midt i februar, men Christian har tilbudt at afkorte sin orlov og træde i funktion som præst igen på samme tidspunkt.
Meretes sidste gudstjeneste i Viborg Domkirke bliver højmessen kl. 10.00 søndag d. 23. februar. Efter højmessen holder vi et lille afskedsarrangement for Merete i Sognegården, hvor alle er velkomne!

Viborg Domkirkes medarbejdere og menighedsråd siger hjertelig tak til Merete for hendes engagement, det gode samarbejde og de mange spændende samtaler, og byder Christian velkommen tilbage.