Hvorfor ringer klokkerne?

Kirkeklokkerne har fra gammel tid haft fire vidt forskellige opgaver: At opfordre til bøn, at kommunikere, at markere højtider og festdage og at advare folk.

Ved de daglige morgen- og aftenringninger og som indledning til gudstjenester ringer klokkerne for at opfordre til bøn og andagt. Disse ringninger kaldes liturgiske og foretages i henhold til Danske Lov af 1683 og Kirkeritualet af 1685.

De daglige morgen- og aftenringninger hører til blandt vore ældste ringetraditioner og Danmark har i forhold til de øvrige kristne lande bevaret meget rige ringeskikke. Skikkene varierer fra landsdel til landsdel, og fra kirke til kirke. Brugen af klokkerne er i sig selv ikke en betingelse for kirkens funktion, alligevel er klokkerne og den nuancerede anvendelse et udtryk for deres tilknytning til menighedens dagligliv og understreger respekten og interessen for den enkelte menigheds egenart, værdighed og aktivitet.

Ringningen før gudstjenesterne skal dels kalde kirkegængerne sammen, dels opfordre dem til at forberede sig ved personlig andagt. De 3 gange 3 bedeslag, der afslutter de liturgiske ringninger, var i katolsk tid en påmindelse om at afslutte sin bøn med et Ave Maria. I vor tid forbindes de i stedet med troen på den treenige Gud - Fader, Søn og Helligånd.

Nogle ringninger har i dag karakter af meddelelser, men de har i tidligere århundreder haft andre formål. I dag skal klokkernes meddelelse om dødsfald stemme til eftertanke i sognemenigheden. Den anden af tre ringninger før en gudstjeneste har i perioder været indledning til skriftemål. I dag tjener ringningerne til orientering for den kirkesøgende, som derved bliver mindet om den forestående gudstjeneste.

Tidlige skulle klokkeren advare befolkningen ved hjælp af kirkeklokkerne – f.eks. ved brand eller stormflod – den opgave er nu afløst af mere moderne kommunikationsmidler.

Hvornår ringer Klokkerne?

Viborg Domkirke har 4 klokker som bruges med forskellig sammensætning, alt efter hvilken kirkelig handling, der skal være.

Klokke 1 - den største klokke - hænger i nordvesttårnet, klokke 2 & 3 i sydvesttårnet, og den lille vesperklokke (4) er placeret i Margretespiret over midterhvælvingen.

Hver dag ringes der kl. 8, 12 og 18 med vesperklokken, ringningen afsluttes med bedeslag. 

Til Højmesse (søndag kl. 10.00), ordination og Landemode ringes tre gange: 1 time før handlingen begynder med klokke 2 og 3, ½ time før med klokke 2, og de sidste 3 minutter før med klokke 1,2 & 3, der afsluttes med bedeslag. 

Til gudstjenester ringes der tre gange: 1 time før med klokke 2, ½ time før med klokke 3 og de sidste 3 minutter inden med klokke 2 og 3, afsluttes med bedeslag.

Alle ringninger ved højmesser og gudstjenester skal have en varighed på 3 minutter.

Nytårsaften ringes som til gudstjeneste, dog ringes der lige efter timeslagene kl. 24 med alle klokker i 10 minutter.

Aftenen før St. Bededag ringes med klokke 1 fra 18 – 18.30

Begravelse eller bisættelse: Der ringes i 2 minutter efter det fastsatte tidspunkt for højtideligheden med klokke 1 og 2. Når kisten bæres ud ringes der igen med klokke 1 og 2 i ca 5 minutter. Ved bisættelse afsluttes med bedeslag.

Kimning (klokke 2):

Der kimes juleaften ½ time før hver gudstjeneste, juledag ½ time før højmessen

Påskelørdag fra 17.30 - 18, påskedag ½ time før højmessen

Pinselørdag fra 17.30 – 18, pinsedag ½ time før højmessen

Til vielser kimes der 10 min. før vielsen begynder. 

Vesperklokken i Margrethespiret
Klokke 1
Klokke 2
Klokke 3