Af væver Liv Stange

 

I anledning af, at jeg har leveret tre messehagler til Viborg Domkirke, vil jer her fortælle lidt om mine tanker, der ligger til grund for udformningen af den enkelte hagel, dens farver og motiver.

En messehagel har en dejlig egenskab, når den er i brug, den opleves både på afstand og tæt på. Ved altertjenesten før prædiken ser vi nede fra kirkens skib præsten stå foran alteret. I Viborg Domkirke er præsten da langt fra os og også hævet op over os. Præsten er på afstand lille og ses omgivet af Joachim Skovgaards mægtige billedverden. Præsten ses på baggrund af guldalteret og Bindesbølls og Skovgaards farverige glasmosaikker i apsis. Præsten bevæger sig deroppe, vender sig mod alteret, mod os og tilbage igen. Hele synsindtrykket er vældigt og stærkt.

Men efter prædikenen, ved nadveren, kan vi alle komme helt op til alteret. Vi er nu ganske tæt på hagelen, - alle små detaljer kan ses.

På baggrund af dette har jeg valgt at lade hagelen kun ses som farve nede fra kirkeskibet. Jeg har ladet hagelen få en forholdsvis stor og folderig form (dog skal den også kunne bæres af en lille præst). Lyset vil spille i stoffets folder og give liv til hagelens farve, når præsten bevæger sig foran alteret. Set på afstand, omgivet af den rige billedverden i kirkens kor, mener jeg ikke, messehagelen bør tilføre kirkerummet flere billeder. Her bør den kun fungere som et bevægeligt og, i farven symbolsk element i gudstjenesten.

Men så, ved deltagelsen i nadveren, kommer menigheden helt tæt på messehagelen. Hagelen ses nu primært på baggrund af guldalteret. Alteret er i denne situation det helt centrale, medens det store kirkerum med dets rige billedverden træder noget i baggrunden. Først her ved alteret opleves hagelens udsmykning og symbolik, ud over selve farven, fuldt ud. For eksempel kan man nu se, at der på hver enkelt hagel er lagt et slægtskab ind mellem mønsteret i bundens vævning og motivets mønster.

Ved nadverbordet ses hagelen både forfra og bagfra, de to sider har derfor indvævede symboler, der supplerer og beriger hinanden.

Jeg har prøvet at give hagelerne motiver, der alle har en tæt tilknytning til den kristne symbolverden. Det er mit ønske, at symbolerne skal tale til menigheden på en anden og dybere måde end selve den ydre, visuelle oplevelse og således (gennem hjertet) berige gudstjenesten for den enkelte.

Alle  messehagelernes farver er nøje afstemte til de omgivende farver i koret, ikke mindst farverne i Skovgaards billede i apsis kuppel. Men der er selvfølgelig også taget rigelig hensyn til guldalteret som hagelens primære baggrund samt det relativ svage lys, der er på præsten, når han står foran alterbordet.

Den grønne messehagel

Den grønne messehagel blev taget i brug i kirken hellig tre kongers søndag 1989.

Grøn er håbets farve, farven for vækst, grøde og liv. Den grønne hagel bruges i kirkeårets ”stille” perioder, i hellig tre kongerstiden og den lange trinitatistid fra pinse til advent. Langt de fleste af kirkeårets søndage er således ”grønne”, de er søndage for kristenlivets rolige vækst.

Den grønne hagels rygstykke har Y-korset/livets træ som motiv, men korsarmene har fået en udformning, så de også fortæller om stigen, himmelstigen. Y-korset er fyldt med grene og blade. Disse grene (eller palmeblade) fortsætter om på hagelens forstykke og danner her en krave, - eller livstræets krone.

Livets træ kan ses som symbol på menneskenes  fællesskab med Gud. – livets træ forbinder jorden med himmeriget. I trinitatistiden efter påske og pinse får menigheden lov at kigge lidt ind i Guds rige. Vi får høre lignelser og jesusord, som vil lære os Guds veje at kende. Livets træ rækker ud over os:

Huset med de høje sale

tømres kun af skaber-hånd.

må fra Himmelen neddale

som til støvet Herrens Ånd.

vi af bløde bøgestammer.

under nattergalesang

bygge kun et gæstekammer

til en himmelsk altergang.

(D.D.S.  306 v. 6.  Grundtvig)

Den violette messehagel

Den violette messehagel anvendes i adventstiden og i fastetiden. Det er perioder, der danner optakten til kirkeårets store begivenheder, jul og påske. Advent og faste er tid for beredelse. – for bod, anger og renselse. Den violette hagel til domkirken blev taget i brug den 2. søndag i advent 1989. Den har på rygstykket et vandmotiv, hvor den anvendte lynildteknik danner bølgemønstre i det nedre parti. ”Vandet” bliver stadig mørkere og dybere nedefter mod gulvet. På hagelens forstykke og foroven på bagstykket ses vandet som livgivende regn. På bagstykket er regnen brudt af fire blå strømme. Disse kan ses som de fire paradisfloder (= de fire evangelister), der både giver næring til livets træ og strømmer ud over jorden.

 

Fastetiden er tiden for den åndelige renselse før påskehøjtiden. Hagelens motiv symboliserer her det hellige rensende vand og minder os om Jesu dåb fastelavns søndag.

 

Adventstiden er profeternes tid og længselens tid – tiden hvor menigheden længes efter profetiernes opfyldelse.  Adventstiden er ligeledes Johannes Døberens tid. Grundtvig lader i en af sine salmer netop ham gennem dåben samle profeternes ord med den nye nådens tid, der er beskrevet i det nye testamente.

 

Her modnes under sky

Det gamle med det ny

her møder høsten ploven

her møder nåden loven

her ser du over dåben

Guds-husets dør står åben

(D.D.S.  122 v. 5)

Den hvide messehagel

Den hvide messehagel blev taget i brug første gang påskedag 1990. Hvid er festens og de store højtiders farve. Hvid symboliserer renhed, hellighed og uskyld. Den rene dybe glæde og opstandelsens lys påskemorgen. Ved hjælp af forskellige materialer har jeg prøvet at få  den hvide farve i mange i nuancer sammen med lidt gyldengult til at lyse og stråle. Lynild teknikkens retningsskift i kombination med skift i farvetone og materiale skal levendegøre lysets flimren.

På bibelens første side fortælles om lyset over den rene uberørte jord som den første forudsætning for liv. 

Der blev lys! og der blev lys (1.  mosebog  1.3) 

I Simeons lovsang  bruges lyset som symbol på  Guds søn:

Thi mine øjne har set den frelse, som du har beredt for alle folkeslag, et lys som skal åbenbares for hedningerne og en herlighed for dit folk Israel. (Lukas  2.30-32) 

Lyset kan også ses som billede på Herrens nåde, hvor den hvide farve afløser den violette: 

Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet. Herrens herlighed er oprunden over dig.(Esajas  60.1) 

Ligeledes kan lyset ses som symbol på Guds rige: 

-men  op skal rinde, som solen skinne Guds rige.

(Peter Dass 1698) 

Sluttelig kan lyset ses som symbol på Gud selv: 

Ej mer skal solen være dit lys. Eller månen skinne for dig, Herren skal være dit lys for evigt Gud skal være din herlighed.(Esajas  60.19)

Den røde messehagel

Med hensyn til den røde farve skal det nævnes at Viborg domkirke har en meget smuk rød messehagel, fremstillet af Kirsten og John Becker i 1970’erne. 

Rød er ildens, blodets og kærlighedens farve, - og Guds farve. Den røde hagel anvendes først og fremmest i pinsen (pinseild) men også 2. juledag. Sct. Stefans dag, den første kristne martyrs dag (martyrblod). På Kirsten og John Beckers smukt udførte hagel fremtræder helligåndsduen i guld midt i en stor korsform, der fylder ryggen, men kun afviger lidt i farve fra bundens strålende røde. Bundstoffet er vævet i et fornemt damaskmønster med et vinge – (eller ildlue?) motiv.