Gråbrødre Klosterkirke, Sct. Mogens Gade 16

I 1232 trådte "de små brødre" for første gang ind i Danmark med bare fødder. Kong Valdemar, gejstligheden og folket modtog dem villigt og kærligt, og i 1235 blev de små brødres hus grundlagt i Viborg. I alt blev der bygget 26 danske ordenshuse.

Brødrene blev kaldt den hellige Frans' mindrebrødre, franciskanermunke eller gråbrødre efter deres dragt, og deres bygning i Viborg lå med klosteret nord for kirken. Grundplanen ligner en adelsgårds bygninger med en enskibet prædikenkirke af teglsten, og det var IKKE et kloster eller indelukke, for munkene skulle jo netop ud i verden for at prædike, skrifte og tigge samt yde deres sociale omsorg med pleje af syge og fattige.

Hovedbygningen var den anselige kirke, der var beregnet til en stor menighed. Den var sognekirke fra 1529 til 1812, og de sidste rester af den forsvandt først i 1830. Dens omfang markeres i dag af klippede bøgehække i anlægget "Tausens Minde". I Danmarkshistorien er det reformationskirken, hvor den danske reformations hovedskikkelse, Hans Tausens, fra 1527 til 1529 her prædikede den lutherske lære.

REFORMATIONEN

Reformationen betød en fuldstændig omvæltning for klosteret. Ved nytårstide 1530 var de sidste munke borte, nærmest sparket ud, men allerede før var klosteret taget i brug til andre formål. Hans Tausen indrettede her den første lutherske præsteskole i kongeriget, og i klosterbygningerne holdt konge og rigsrådet herredag eller retterting.

En restaurering i 1975-77 afslørede, at der har været to sammenbyggede huse fra ca. 1500 med en mellemliggende portgennemkørsel i kælderniveau.

Kong Christian III var en from konge, der i en ung alder havde været til stede på rigsdagen i Worms i 1521, da Martin Luther trådte op mod kejser og pave. Det gav indtryk for livet, og kongen ville gerne være med til at præge gråbrødreklostret i Viborg. Han lod det ombygge til et fornemt anlæg med to stilige sengotiske rum i stueetagen og ovenover en stor sal i hele fløjens udstrækning. Den blev kaldt dansesal eller blomstersal, og det sidste hentyder til udsmykningen med kalkmalerier. Her kunne den jyske adel holde sine fester.

Ved restaureringen i 1970'erne lykkedes det at rekonstruere det ene af rummene i stueetagen, så det i dag er næsten som på Christian III's tid. Det har været brugt som kongens bolig, når han opholdt sig i Viborg og kaldes derfor "Kongens Kammer".

FRA KLOSTER TIL HOSPITAL

I 1541 stadfæstede kongen en fundats, hvori Gråbrødre Kloster omdannes til et hospital, d.v.s. et hjem for syge, gamle og fattige. Det kom til at gælde helt frem til vore dage, og hospitalshistorien beskriver et meget vigtigt hjørne af dansk socialforsorgs historie. Økonomien for hospitalet kom fra et udstrakt jordgods, hvis sidste rester først er solgt fra i nutiden.

Indtil 1680 blev den store sal - dansesalen - anvendt til hospitalssal, mens der nedenunder var kirke- og sygestue. I 1680 flyttede "hospitalslemmerne" til det underste stokværk, hvor de lå i alkover. De stod langs murene, tømret sammen og med halm i sengebunden.

Oprindelig var lemmerne blevet bespist, men på den tid fik de såkaldte ugepenge og måtte selv tilberede deres mad ved kaminilden. Gulnede regnskaber, indberetninger og lignende giver et gribende billede af nødlidende mennesker og de kår, de har levet under til skiftende tider.

Fra 1739 og ind i det forrige århundrede fandtes der tilbyggede dårekister på hospitalets nordside. Det var primitive celler for sindssyge!

HOSPITALSKIRKEN

Først ved midten af forrige århundrede blev salene delt op i mindre rum til hospitalslemmerne. Indtil da havde der midt i salene været placeret et alter og en prædikestol. Nu blev der på første sal i sydfløjen indrettet en hospitalskirke. Den blev i 1949 flyttet ned i den hvælvede kælder under udløberfløjen. Indvielsen fandt sted 4. december 1949, og her holdes stadig gudstjenester. I sommerhalvåret holdes morgengudstjenester på søndage (undtagen juli måned) og i vinterhalvåret eftermiddags-gudstjeneste sidste søndag i måneden.

Der er en ganske særlig stemning, kontakt og tæthed i dette kirkerum.

Kirken består af 6 krydshvælv, som bæres af to svære støttepiller. De små fladbuede vinduer med farvede ruder er skænket af Joakim Skovgaards søn, Peder Skovgaard. Alteret i kirken er opbygget af munkesten, og alterets tunge messingstager stammer fra en ombygning i 1853. Foran alteret ligger et smukt tæppe af kunstvæveren Grethe Sørensen.

Den lille døbefont er tegnet af arkitekt Thomas Havning i 1956 og sidder fastmuret på væggen. Det er et kirkerum, hvor der ikke er blevet plads til en prædikestol, men derimod et orgel, som tidligere har stået i Venø Kirke.

GRÅBRØDRE KLOSTER I DAG

Foruden Kongens Kammer og kirken findes der i dag 7 lejligheder for ældre i bygningen. Den gældende fundats er fra 1987, men ikke med de store ændringer siden starten i 1541. Der er stadig en forstander, og stiftelsen ledes af en bestyrelse, hvor bl.a. stiftamtmand, biskop og borgmester ud over klosterforstanderen har sæde.

Sluttelig kan nævnes, at ansættelse og afskedigelse af klosterforstanderen ifølge fundatsen skal godkendes ved kongelig resolution.